
Jeg arbejder på Den Grønne Skole som pædagog.
Senest har jeg arbejdet som vagt i forskellige storcentre i Slagelse og København, hvor jeg i dagligdagen skabte gode relationer til de unge fra lokalområdet, der dagligt færdedes i centrene.
Derudover har jeg været ansat som vagt på forskellige psykiatriske hospitaler rundt om på Sjælland.
Denne baggrund har givet mig nogle brugbare værktøjer i forbindelse med konflikthåndtering og relationsdannelse såvel til de unge som de voksne.
Jeg er glad for mine kollegaer, hvor der er en kultur, der er præget af stor faglighed, udvikling af kompetencer og plads til idéudvikling og kollegiale hyggestunder på tværs af teams og faggrupper.
Som udgangspunkt ser jeg på udviklingspotentialet i den enkelte elev fremfor udfordringer.
Udvikling er et pædagogisk nøgleord for mine kollegaer og jeg i vores daglige arbejde med vores elever.