I år har Mette stået med ansvaret for håndværk og design på Engvang.
Første år som hovedansvarlig for faget.
Første prøvehold.
Første eksamen.
11 elever til prøve.
Alle bestod.
Samlet gennemsnit: 6,8.
Og det bliver faktisk endnu mere imponerende af, at vores nye håndværk- og designlokale først stod færdigt for en måned siden.
Elever og Mette har skullet finde sig til rette i helt nye rammer tæt på prøven. Nye skabe. Nye maskiner. Nye rutiner. Et markant større lokale, nye pladser til alskens ting og sager, som ingen kunne huske, hvor var blevet lagt.
Men det lykkedes.
Og det lykkedes godt.
Det bemærkede censor Sasja også. Hun var censor hos os sidste år og lad os bare sige det diplomatisk: Dengang var hun ikke klar til at flytte ind i vores gamle lokale.
Kommentarerne tog vi alvorligt. Tine gik på jagt efter midler til et nyt faglokale, og det lykkedes at skabe nogle unikke rammer.
Og her skal der også lyde en kæmpe tak til murermester Christoffer Poulsen, som har lavet et mesterligt arbejde og bidraget med idéer, løsninger, hurtighed og effektivitet — og med et blik for håndværksmæssige muligheder, som vi i ledelsen ikke just besidder.
Da Sasja trådte ind i torsdags, var hun dybt imponeret.
Det var vi faktisk også selv.
Men mest af alt er vi stolte! Stolte af eleverne. Og af Mette.
Og af de medarbejdere, der har bakket op om forløbene undervejs for at få det hele til at hænge sammen.
For håndværk og design handler ikke bare om at kunne måle rigtigt, save lige eller komme levende igennem arbejdet med en limpistol.
Det handler også om:
mod,
tålmodighed,
vedholdenhed,
kreativitet,
frustrationer,
grin,
omveje,
og om at turde blive ved, selv når tingene ikke lykkes første gang.
Det handler om at opdage, at man godt kan skabe noget.
Noget man tør vise frem.
Kæmpe tillykke til eleverne.
Og kæmpe respekt til Mette for en virkelig stærk debut.
Det kræver både faglighed, relationer, overblik og mod at stå med et prøvehold i et fag, man samtidig selv er ved at bygge op og forme i praksis.
Og så skal Nen selvfølgelig også nævnes.
For på Engvang – Den Grønne Skole er Nen en legende.
Hun gik på pension i sommers, men hendes spor står stadig tydeligt rundt omkring i værkstedet og i kulturen. Og helt væk holder hun sig heller ikke. Når hun er på Sjælland, kigger hun forbi med gode råd, opmærksomhed og den slags erfaringer, som man ikke bare pakker ned i en flyttekasse og sender til Jylland.
Savsmuld.
Skæve vinkler.
Kreativt kaos.
Mærkelige løsninger, der på en eller anden måde altid virkede alligevel.
Og den helt særlige evne til at få elever til at tro lidt mere på sig selv undervejs.
Det her føles som en virkelig god overgang mellem noget vigtigt, der var – og noget nyt, der allerede er godt i gang.
Endnu en virkelig god dag på Engvang.
