
Jeg hedder Nen Kjær og er lærer i Håndværk og Design på Engvang – den grønne skole.
Jeg bor på Djursland og af samme årsag er timerne i Håndværk og Design lagt, så jeg kommer hver anden uge og giver den hele armen.
Jeg er 67 år og bortset fra de sidste 2 år, hvor jeg troede jeg skulle være pensionist, har jeg arbejdet, først som vikar og senere som lærer, siden jeg var 17 år, dog sporadisk afbrudt af en tid som henholdsvis soldat, sygehjælper, pædagogmedhjælper, barselskone og studerende på RUC.
Mit sidste ansættelsesforhold varede 23 år og foregik på Ryomgaard Realskole midt på Djursland. En privatskole med tilhørende kostskole for børn med adfærdsvanskelige forældre.