Ved inklusion forstår man, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning vedhjælp af støtte og hjælpemidler. Dette i modsætning til eksklusion – at udelukke de børn, der har svært ved at blive undervist sammen med de andre. Det har vist sig at velfungerende inklusion er vanskeligt at opnå, og mange efterspørger derfor specialtilbud uden for Folkeskolen.
Engvang – Den Grønne Skole er et behandlings- og specialundervisningstilbud til de børn og unge, der bestemt ikke har oplevet velfungerende inklusion på de almindelige skoler. Det er børn og unge med eksempelvis udviklingsforstyrrelser, autisme, asperger, GUA, ADHD, tilknytningsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser. Det er også børn og unge med sociale problemer, angst og selvskadende adfærd samt med mindre organiske eller genetiske dysfunktioner.
Vores elever med skoleværingsproblematikker har selvsagt heller ikke tidligere oplevet velfungerende inklusion.
Hvorfra kommer inklusionstanken?
Velfungerende inklusion er et mål som er udtrykt i den internationale Salamanca-erklæring fra 1994; at alle børn med særlige behov skal kunne rummes i den fælles skole. Hensigten var at undgå diskrimination og isolering af handicappede, som især amerikanske aktivister havde demonstreret for at undgå.
Siden har danske politikere haft den målsætning, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skulle øges til næsten 96%.
En spareøvelse
Det var tanken at elevernes trivsel ikke skulle ofres i det mange kritikere siden har opfattet som en spareøvelse. Kommunernes forsøg på at skabe velfungerende inklusion mødte stærk modstand fra lærere og forældre, som oplevede at ressourcerne der var sparet på specialtilbud ikke fulgte med børnene ud i skolerne. Da der på ingen måde var tale om velfungerende inklusion flyttede mange forældre deres børn til privatskoler eller undervisning i hjemmet. Det var i høj grad de børn Salamanca-erklæringen havde til hensigt at hjælpe, dvs. børn med særlige behov som ADHD og autisme, der flygtede fra Folkeskolen.
Ca. 10.000 børn skulle flyttes fra specialklasser til almindelige klasser eller begynde i en almindelig klasse frem for en specialklasse. På nogle skoler var der rent faktisk tale om velfungerende inklusion, mens øvelsen på andre skoler gav massive problemer. Så store problemer at mange siden har spurgt om velfungerende inklusion over en bred kam overhovedet er muligt.
Velfungerende inklusion i praksis
I Danmark havde systemet en forventning om, at børnene selv tilpassede sig det eksisterende fællesskab – det var ikke skolen, der skulle tilpasse sig børnene. Eleverne med særlige behov var fysisk placeret på skolens matrikel, men blev segregeret.
Idealet var at færre skal stå uden for det store fællesskab i skolen, for således at få flere ind på uddannelserne og ind på arbejdsmarkedet. Men i praksis har det altså medført stor mistrivsel, ikke mindst hos de børn og unge, man allerhelst gerne ville hjælpe.
Engvang – Den Grønne Skole forsøger at råde bod på dette. Hos os oplever eleverne at deltage i fællesskabet på lige fod med de andre. Det styrker deres selvværd og den trivsel, som er den bedste grobund for læring.