
Ved siden af mit arbejde på Engvang – Den Grønne Skole, så er jeg lærerstuderende på Professionshøjskolen i Roskilde, hvor jeg læser linjefag i fysik og kemi, matematik og historie.
Gennem mit relativt korte (arbejds-)liv har jeg opbygget et rimeligt stort kendskab til arbejdet med udsatte unge mennesker, da jeg gennem mit liv har benyttet enhver lejlighed til at tage med mine forældre på arbejde.
Jeg brænder for, at alle mennesker skal have en chance her i livet, også dem som har stødt ind i nogle forhindringer. Jeg tror på, at man gennem åbenhed, tolerance og viden kan skabe plads til os alle i fællesskabet.
Derudover brænder jeg for brætspil og rollespil, da det danner en unik ramme for at mødes om noget fælles tredje, ligesom det er herlig måde at udforske identiteter på.