Pædagogik og behandling

Der undervises som udgangspunkt i fuld fagrække med fokus på at tage folkeskolens afgangsprøver. Skemaerne tilrettelægges ud fra UVM’s vejledende timetal, trinmål og med synlige læringsmål.

Dagligdag

Attraktive fællesskaber med plads til den enkelte

1.

Modtagelse af den enkelte

Vi står klar til modtagelse af eleverne, når de møder ind om morgenen, hvor der tilbydes the og morgenmad.

2.

Samling i gruppen

Vi vil benytte os af det pædagogiske værktøj skalering, hvor der sættes fokus på den enkeltes dagsform. Vi appellerer til åbenhed, da eleverne herigennem bliver mere lydhøre for hinandens tanker og udfordringer. Dermed behøver eleverne ikke bruge energi på at gætte hinandens humør og sindstilstande – og alle har mulighed for at opleve sig set og hørt. Dagens program gennemgås.

3.

Undervisning

Lektionerne er af 45 minutters varighed.

4.

Pauser

Der er større frikvarterer i løbet af dagen. Øvrige pauser lægges ud fra hensyn til den aktuelle aktivitet og elevernes behov. Individuelle pauser bruges med fokus på at få det fornødne overskud til at genindtræde i undervisningen.

5.

Frokost

Hver dag kl. 12 vil der blive serveret sund frokost. Frokostmåltidet er varieret efter årstiden og består typisk af en bæredygtig kold- eller varm ret med salat. Frokosten tilberedes i samspil mellem elever og ansatte.

6.

Behandlingsmæssige samtaler

Skemalægges ugentligt for at lære eleven at strukturere og behovsudsætte, ligesom der skal være tid mellem seancerne for at øve sig i det aftalte. Akutte behov tages selvfølgelig på dagen.

Pædagogik og behandling

På Engvang – Den grønne Skole mødes eleverne af voksne med stor faglighed, såvel i forhold til skolefag, didaktik og pædagogik som viden om diagnoser, traumer og belastningssymptomer generelt og hos den enkelte elev.

Engvang – Den grønne Skole anvender en mangfoldighed af tilgange for at kunne imødekomme elevernes individuelle behov.

Der er ansat psykolog, som indgår i skolens dagligdag gennem deltagelse i undervisningen og gennem individuelle- som gruppeforløb.

Kognitiv adfærdsterapi

Vores behandlingstilgang tager afsæt i den kognitive adfærdsterapi med fokus på sammenhæng mellem tanker, krop, følelser og handling samt på at skabe alternativer til negative tankemønstre.

I den kognitive adfærdsterapi arbejder man aktivt med at adskille og synliggøre for eleven, hvordan tanker og handlinger kan ændre på såvel følelser som kropslige oplevelser og dermed danne grobund for at danne nye og mere konstruktive antagelser om sig selv, omverdenen og om sine handlemuligheder.

Den narrative metode

Anerkendende, ressourceorienteret og eksternaliserende.

Den narrative metode lægger vægt på, at kun problemet er problemet – og at det ikke er personen, der er problemet. Ved at tale om problemerne på en eksternaliserende måde fjernes problemet fra personen, hvilket både gør det lettere at tale om, samt åbner op for alternative tolkninger og nye handlemuligheder.

Der arbejdes med identitet, nye livshistorier og handlemuligheder på en positiv og respektfuld måde.

Elevernes forhistorie er typisk præget af oplevelser af svigt, overbelastninger og nederlag, der har skabt grobund for mistillid til såvel egne evner som til omgivelsernes intentioner og troværdighed.

Vi har fokus på de positive fortællinger, som øger selvtilliden og forstærker elevens kompetencer til at kunne håndtere sine vanskeligheder og udfordringer såvel fagligt, personligt som socialt.

Mentalisering

ÅBENT-sind og STORM-modellen.

Mentaliseringstilgangen tilbyder en samlet teori om børns udvikling og en beskrivelse af, hvilke konsekvenser det får, når børn oplever traumer og omsorgssvigt i deres udvikling.

Den mentaliserende tilgang tager afsæt i at have fokus på den mentale tilstand både hos en selv og hos den anden – at have sindet på sinde. Der kigges bag om adfærden ud fra en forståelse for de mentale tilstande som påvirker adfærden. Det kan blandt andet være følelser, behov, mål, grunde og tanker.

STORM-modellen dækker over følgende behandlingsmæssige elementer: Sikkerhed, tænk Traumer, Opbyg evner, Ressourcer og Mentalisering. Modellen understreger behovet for sikkerhed og mentalisering som grundlæggende elementer i elevens miljø, der har afgørende betydning, når der arbejdes med traumebehandling, opbygges evner og udvikles ressourcer hos eleven.

Skolens voksne møder eleverne med ÅBENT- sind, der dækker over Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed.

I praksis vil det sige, at vi tilstræber at møde eleven uden forudindtagelser, men med åbenhed og empati overfor hvilke mentale tilstande og ubalancer, der ligger bag adfærden. Dette sker gennem respektfuld og oprigtig nysgerrighed og med stor tålmodighed.

Mange elever er udfordret i deres mentaliseringsevne, og har svært ved at forholde sig til sig selv og til andre, men jo mere de selv oplever at blive mødt mentaliserende, jo mere udvikles evnen til selv at være mentaliserende.

Systemisk intervention, familiebehandling
og psykoedukation

At noget betragtes “systemisk” betyder at se på sammenhænge eller “interaktion”, forbindelser, mønstre, sammenhænge, relationer og det at relatere, bevægelse, og hvordan vi skelner, beskriver og benævner.

I familiebehandlingen/inddragelsen arbejder vi værdineutralt, da følelser som skam og skyld bremser hæmmer og bremser den ønskelige udvikling. Vi arbejder derfor i samarbejde med eleven og familien med at analysere familiestrukturerne for at forstå såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, så sidstnævnte kan reduceres, så der også i fritiden kan skabes rum for elevens udvikling og velvære. Vores værktøjer vil typisk basere sig på narrative teknikker, ombytning af roller, forståelse af familiekonstallationer og gamification.

Såvel elever som pårørende tilbydes psykoedukation, hvor formålet er, at alle opnår større viden om vanskelighederne, og hvor alle gennem dialogen og refleksionen får større forståelse. Derudover vil der være fokus på, hvordan man tackler disse udfordringer i hverdagen ved hjælp af konkrete redskaber som handlingsanvisninger, problemløsning og lignende.