Efter vedholdende og intense forespørgsler fra vores kommunale samarbejdspartnere udvider vi vores dagbehandlingsskoles målgruppe til fremadrettet at inkludere indskolingselever.
Vi er så beæret over den tillid, vi bliver vist. Tænk sig at omgivelserne ser vores potentiale, ambitioner og kvalitet, inden vi selv gør det, TAK!
Godkendelsen til indskolingselever gælder fra den 1.12.2023, hvor vi også får fornøjelsen af at byde velkommen til den første lille purk på 7 år
Udover det enorme og lettere angstprovokerende skridt med etablering af indskoling, så er vi også i gang med at stable en klub op for unge, der mangler fodfæste på arbejds- og uddannelsesmarkedet. Vi tror på, at vi kan hjælpe Holbæk Kommune med, at endnu flere af kommunens unge oplever større livsmestring og inklusion.
Ps. vi mangler stadig en lærer med linjefag i dansk og engelsk. Trænger du til luftforandring eller kender du en, som gør det, så tilbyder vi en af landets mest dynamiske, ambitiøse og hierarkiflade arbejdspladser. GIV LYD ELLER DEL GERNE BUDSKABET!
P.p.s. vi forkæles af elevernes kundskaber i Håndværk og design. Tak Alfrida