d. 24/4 og 25/4 fik vi besøg af Kenneth fra ZBC (slagteriskolen) og han havde taget en halv gris med som vi arbejdede med. Onsdag skar vi den op og torsdag fik vi lavet den om til urimelige mængder af mad. Alle skolens elever var ovre og kikke på grisen og rigtig mange var med til at få skåret og lavet mad. Vi blev meget mætte alle sammen.
Vi brugte virkelig mange gode og flotte råvarer og masser af krydderier. Mange børn arbejdede hårdt med madlavningen bl.a. to piger som fik lavet tre forskellige pastasalater: En med skinke, en med kalkun og en vegetarisk.